Denne side har begrænset support til din browser. Vi anbefaler at skifte til Edge, Chrome, Safari eller Firefox.

Gratis fragt over 650 DKK ★★★★★ 4,7 på Trustpilot 30 dages returret

Gratis fragt over 650 DKK ★★★★★ 4,7 på Trustpilot 30 dages returret

Tillykke! Din ordre kvalificerer til gratis forsendelse Du er 650 DKK fra gratis fragt

Sveder du om natten? Kom nattesved til livs

Du har sikkert prøvet det. Du vågner om morgenen – eller måske endda midt om natten – badet i nattesved. Det er helt normalt at svede om natten, og de fleste af os oplever det fra tid til anden. Men for nogle sker det ofte, og det er langt fra rart at vågne op i en fugtig seng.

Her kan du blive klogere på, hvorfor du sveder om natten, og hvad du kan gøre for at komme nattesved til livs.

Hvorfor sveder man om natten?

Den helt simple forklaring på, hvorfor man sveder meget om natten, er, at kroppen prøver at komme af med overskudsvarme. Hvis din kropstemperatur er blevet højere end de 37 grader, vil du komme til at svede.

Formålet med at svede er at køle kroppen ned, så den ikke bliver for varm. Når du bliver våd af sved, afkøler sveden din krop og sørger for, at du ikke overopheder.

Der kan være mange forskellige årsager til, at din krop har det for varmt. Det kan blandet andet skyldes:

  • For høj temperatur i soveværelset
  • Syntetisk sengetøj, som forhindrer din hud i at ånde
  • For meget eller for tykt nattøj
  • Forkert dyne eller topmadras
  • Indtag af stærk mad
  • Indtag af koffein- eller alkoholholdige drikke

Du kan også komme til at svede om natten, hvis du er inde i en travl periode, hvor du føler dig spændt, nervøs eller stresset. Hvis du er gået i overgangsalderen, kan ændringer i din hormonbalance også være skyld i, at du sveder meget om natten.

Nattesved kan også forekomme, hvis du er syg. Alene det at svede om natten er dog meget sjældent et tegn på sygdom. Du vil som regel opleve andre symptomer, hvis du er syg, og du behøver derfor ikke nødvendigvis bekymre dig, hvis du blot oplever svedeture om natten. Vågner du ofte gennemblødt af sved, og kender du ikke årsagen, kan det dog være en god idé at konsultere din læge – bare for en sikkerheds skyld.

Sådan forebygger du nattesved

Som nævnt kan der være mange årsager til, at du har svedeture om natten. Den gode nyhed er, at der er mange ting, du kan gøre for at forebygge nattesved.

Det første, du kan gøre, er at sørge for, at dit soveværelse ikke er for varmt. Luft grundigt ud i 5-10 minutter, inden du går i seng, så rumtemperaturen kommer ned på omkring 18-19 grader og sov gerne med åben dør.

Tænk også over, hvad du spiser. Stærk mad kan let give dig svedeture, og det er derfor en god idé at holde igen med krydderierne, hvis du døjer med nattesved. Undgå også at drikke alkohol- og koffeinholdige drikke inden sengetid.

Det er også vigtigt, at du undersøger, hvad du sover i. Her er især dit sengetøj en væsentlig faktor: Er dit sengetøj syntetisk, vil din hud have svært ved at ånde, og derfor vil der være større sandsynlighed for, at du kommer til at svede meget om natten. Særligt om sommeren, hvor det ofte er varmt om natten, er det en god idé at sørge for, at dit sengetøj er fremstillet i et åndbart materiale og ikke forekommer for kraftigt i kvaliteten.

Åndbart sengetøj for et sundt sovemiljø

Noget af det bedste, du kan gøre for dit sovemiljø, er at investere i sengetøj i naturmateriale, så din hud kan ånde gennem natten. Hos DAWN anbefaler vi sengetøj i 100% økologisk bomuldspercale.

DAWNs sengetøj er fremstillet i 100% økologisk bomuld, som er let, åndbart og har en blød og sprød følelse. Percalevævningen er valgt af selv samme grunde og på baggrund af sine temperaturregulerende egenskaber. Vævningen har en kølende effekt og hjælper med hurtigt at lede fugt væk.

Bekæmp fugtigt og ildelugtende sengetøj

For mange mennesker vil ovenstående råd ikke være nok til at undgå svedture om natten, særligt på varme sommernætter. Dette vil ofte resultere i fugtigt eller ildelugtende sengetøj, hvorfor man får lyst til at skifte sengetøj oftere. Vi forstår dig, men det gør miljøet ikke. Derfor har vi et par hurtige råd til at bevare friskt sengetøj i længere tid:

  1. Udluftning er ikke kun inden du går i seng. Sørg for at lufte ud i soveværelset, når du står op.
  2. Overvej at lufte dit sengetøj og dyne en gang imellem. Det kan forlænge det sunde sovemiljø og forhindre hyppig vask.
  3. Anskaf evt. antibakterielt eller lugtfrit sengetøj.

 

Antibakterielt sengetøj

Der findes forskellige måder at opnå en antibakteriel effekt. Én af løsningerne er at købe sengetøj af materieler, der er naturligt antibakterielle. Hør og bambus er de mest kendte materieler, hvor man kan opnå en antibakteriel effekt i større eller mindre grad.

Kurv

Tillykke! Din ordre kvalificerer til gratis forsendelse Brug 650 DKK mere og få gratis fragt.
Der er ikke flere produkter tilgængelige for køb

Din indkøbskurv er i øjeblikket tom.